•  Klinik i Nørreballe

Præstevænget 15

4951 Nørreballe

25 37 65 05

 

Symptom oversigt:

De primære meridianers ubalance mønstre i denne kolonne.

meridianbillederne er de almindeligste tegn og symptomer.

 

Lungemeridianen generalt:

Symptomer:

Feber og kuldeskærhed.

tilstoppet næse.

hovedpine.

 smerter i brystet, kravebenet, foran på skuldre   og den øvre del af ryggen.

Tørhed i halsen, overdreven tørst.

Smerter eller kølighed ned langs meridianens   forløb ned af armen og ud i tommelfinger - og eller pegefinger.

varme håndflader

 

Psykisk: Sorg, græder let. 

Kropsvæv: Hud problemer.

sanseorgan: Næsen

Metal elementet

 

Tyktarmsmeridianen generalt:

Symptomer:

• feber, udtørret mund og tørst, ondt i halsen.

Snue, bihulebetændelse

Næseblod

røde smertende øjne

Tandpine, hævelser på halsen

smerter langs meridianensforløb på skulder, skuldeblad, overarm, tommel, pegefinger.

Varme håndflader.

 

Psykisk: Sorg, græder let.

Kropsvæv: Hud problemer.

sanseorgan: Næsen

Metal elementet.

 

Mavemeridianen generalt:

symptomer:

Høj feber, svingende feber

Blusende ansigt, sved,delirium

undertiden kuldefølsomhed

smertende øjne, tørre næsebord og næseblod.

tørre sår i mund og på læberne.

Ondt i halsen

Tandpine

Gaben, ansigtslammelse

Hævelser på halsen

Bryst smerter

Smerte eller hævelse langs meridianens forlø på ben, fod, 2 og 3 tå.

Kulde i benene

Manglende jordforbindelse.

 

Psykisk: Bekymring, overkoncentration

Kropsvæv: blødt væv

sanseorgan: mund, læber

Jord elementet

 

Milt meridianen generalt:

symptomer:

Tyngde i krop eller hoved

Almen febrilitet

Trætte muskler og udtærede muskler.

stivhed i tungen

kulde langs innersiden af ben og knæ.

Ødemer i fod eller ben

problemer med at bevæge storetåen.

 

Psykisk: Bekymring, overkoncentration

Kropsvæv: blødt væv

sanseorgan: mund, læber

Jord Elementet

 

Hjerte meridianen generalt:

symptomer:

Almen febrilitet

Hovedpine, smertende øjne.

Tør hals, mundtørhed, tørst

smerter i brystet og langs skulderbladet.

smerter, stivhed eller ufølsomhed langs meridianens forløb på armen.

varme eller smertende håndflader.

kulde i håndflader og fodsåler.

 

Psykisk: mental ubalance

Kropsvæv: Hjerne og blodkar

sanseorgan: Tungen

Ild elementet

 

Tyndtarm meridianen generalt:

symptomer:

Følelsesløshed af mund og tunge

Smerter i nakke, hals, eller kind

Halsbetændelse, stiv nakke

Smerte lang meridianen på skulder og overarm.

Døvhed, øre susen.

Området omkring øret vliver varmt eller koldt.

Misfarvning af øjne, øjne løber i vand.

Besvær med at bøje i livet.

 

Psykisk: mental ubalance

Kropsvæv: Hjerne og blodkar

sanseorgan: Tungen

Ild elementet

 

Blære meridianen generalt:

symptomer:

Vekslen mellem kuldegysninger og feber

Hovedpine, stiv nakke

Stoppet næse

Klar eller blodig næseflod, pandehulebetændelse

Overdreven tåreproduktion, øjensygdomme

Hovedpine typisk være i panden.

 

Langs meridianen, over hovedet, baghovedet i nakken eller en mere generaliseret hoved pine.

 

Spændinger, smerter, eller stivhed meridianens forløb på nakke ryg, bagside af ben.

 

Smerter i rygsøjlen, lumbago, iskias, bevægelses hæmning af hoften.

Hæmorider.

Kramper i læg og ankel.

 

Psykisk: Problermer med livsprocess

Kropsvæv: Knogler, led, brusk, tænder

sanseorgan: Ørerne

Vand elementet

 

Nyre meridianen generalt:

symptomer:

Smerte langs de nederste ryghvirvler, lænde smerter.

Kolde fødder.

Bevægelseshæmning eller muskeltrofi af foden.

 

smerte (og evt. varme) i fodsålen eller langs meridianen på underben og lår.

 

Besvær med at gå.

Press over hjerte og bryst

Ondt i halsen

Tørhed i munden, varm og tør tunge.

 

Psykisk: Problermer med livsprocess

Kropsvæv: Knogler, led, brusk, tænder

sanseorgan: Ørerne

Vand elementet

 

Perikardium meridianen generalt

symptomer:

stivhed i nakken

kramper i arme og ben

blussende ansigt, smertende øjne

sløret syn

hævelse i armhulen

kramper eller samtrækning i albue og arm der hæmmer bevægeligheden

 

smerter, stivhed eller hævelse langs langefingeren

bryst smerter, press i brystet.

 

Psykisk: mental ubalance

Kropsvæv: Hjerne og blodkar

sanseorgan: Tungen

Ild elementet

 

Den tre dobbelte varmer (san Jaio) meridian

symptomer:

hævelse og smerter i halsen

smerte i kæbe og kind

spontan sved

røde øjne, smerter i yderste øjenkrog

døvhed,

smerter bag øret eller langs meridianens forløb på skulderen og overarm.

 

Psykisk: mental ubalance

Kropsvæv: Hjerne og blodkar

sanseorgan: Tungen

Ild elementet

 

Galdeblære meridianen gerneralt

Symptomer:

vekslen mellem feber og kuldegysninger

spontan sved

hovedpine, smerter i øjne eller kæbe

smerter i tindingen

hovedpine i den ene eller begge sider af hoved

smerter i yderste øjenkrog

døvhed

spændinger i nakke og skuldre

opsvulmet kraveben

hævelse og evt. rødme i armhuleområdet

smerter i ribben og bryst, samt under ribben.

besvær med at dreje kroppen

smerter lang hofteområde, ben eller fod

iskiassmerter langs meridianen, forstuvning af fod

 

Psykisk: Vrede, aggression

Kropsvæv: muskler og sener

sanse organ: øjnene

 

Lever meridianen generalt:

symptomer:

hovedpine (typisk i toppen af hoved) hele hoved eller med synsforstyrelser.

svimmelhed, sløret syn, problemer med at kigge op eller ned.

øresusen

feber, tør hals

spændinger i mellemgulvet, åndenød

funktionelle forstyrelser eller smerter i kønsorganerne, brok.

kramper i ekstremiterne.

 

Psykisk: Vrede, aggression

Kropsvæv: muskler og sener

sanse organ: øjnene

 

 

Klinik Information

Åbningstider.

Mandag kl. 8.30-15.15

Tirsdag kl. 8.30-17.15

Onsdag kl. 8.30-16.00

Torsdag kl. 8.30-17.15

Fredag kl. 8.30-14.30

 

Tlf. tid: 7.20-8.20

 

Sms tjeneste:

send sms og få svar vedr.hvornår behandlingstid er ledig.

 

 

 

 

 

•  Bfm.

Medl. af Brancheforeningen fysiurgisk massage.

 

 

 

 

 

 

Kost og Livsstilsanbefaling

Velkommen til Klinik Nordal

For maksimal effekt af akupunktur behandlingerne, er det vigtig at patienten støtter sin behandling med ændringer af kostvanerne og livsstilændringer.

 

Kost

Kosten er meget vigtig, det er en form for urtemedicin, som vi indtager flere gange dagligt.

 

1. tyg maden godt, fordøjelsen starter allerede i munden. Ved at tykke maden godt, bliver den blandet med fordøjelsesenzymer.

Set med kinesiske øjne bliver kold mad varmet op og maden begynder at få konsistens af mos eller suppe. Det belaster milt yang og Qi mindre, fordi tænder og munden har gjort noget af arbejdet.

 

2. Undgå at spise kold mad, for meget råkost og salat og kolde drikke. temperaturen i maven er på 37 grader. hvis man spiser eller drikker noget koldt sænkes temperaturen, og milten skal bruge mere af sin Yang qi til at varme op, så det kan transformere til Gu Qi.

Spis så meget kogt mad som muligt, især suppe og gryderetter, for så er maden allerede i gang med processen, som maven og milten udfører.

" selvom der findes flere vitaminer i en gulerod vil kroppen ikke kunne nå at optage så meget af dem som en kogt gulerod"

 

3. Milten kan ikke lide fugt, derfor skal man undgå at "drukne" den med for meget væske. Det er bedst at drikke i mellem måltiderne. For meget væske vil slukke miltens "fordøjelses ild". Men en enkelt kop ingefær te eller varmt vand vil støtte den.

 

4. spis ikke for meget, kun indtil man er 75% mæt, ellers belastes maven og milt Qi, og der skabes en madstagnation.

 

5. Spis hovedmåltidet så tidligt som muligt, og undgå at spise et stykke tid før sengetid. Fordøjelsen bliver langsommere udover aftenen, og hvis man går i seng med fuld mave vil maden stagnere og rådne. dette vil skabe en varme tilstand som vil skade mave yin.

 

6. Vælg madvarer med en stærk livsenergi. man kan fornemme det ved at feks. grønsagerne er sprøde, eller når der købes fisk, at dens øjne er glinsende og ikke matte.

"I praksis betyder det at spise så frisk mad som muligt. lad være med at lade madrester stå for lang tid før de spises".

 

7. At være glad for det man spiser er vigtigt. Det har stor inflydelse på, hvordan kroppen  optager maden. hvis der spises noget, som ikke er godt for en, så skal det ikke gøres med dårlig samvittighed, det vil fordoble den negative effetkt. Prøv at tilberede og servere maden så det er en fornøjelse for øjnene.

 

8. Prøv at sidde i en rolig tilstand som muligt, undgå at tresse mens der spises. helst sidde ned og slappe af. læs ikke eller se fjernsyn mens der spises.  

milten vil i så fald bruge Qi til at fordøje informationen og synsindtryk, mens den skal bruge Qi til at fordøje maden.

 

9. Sid oprejst, apslappet og ikke skævt eller med drejet krop. Det vil blokere for den fri passage af mad og Qi.

 

10. som beskrevet tidligere, prøv at spis så meget frisk mad som muligt, med et lavt indhold af kemikalier, konceverinsmidler, og tilsætningstoffer.

Kosten skal helst bestå af 40-45% grønsager og 10-15% kød, fisk, nødder, bønner o.lign. Grønsager skal helst svitses, dampes, koges let.

Ris havre, hirse, bønner og andre tørvarer har til gengæld bedst af iblødsætning og af at blive kogt. prøv at holde forbruget af salt, sukker, olie, fedt nede.

 

Smagskvalitet "smagen har betydning både i forhold til den fysiologiske aktioner og hvilke organer eller meridianer, den påvirker"

Sødt: Milt

sødt påvirker milten, producere Qi og fugt. Kroppen har behov for fugt (kropsvæsker), men for meget af det vil skabe patologisk fugt og slim.

Sødt harmonisere andre smags kavaliteter. de fleste madvarer er søde, derfor er de nærende, fordi de skaber Qi og sødt bruges til xu tilstande.

De fleste rodfrugter, kød, kornprudukter er søde og neutrale eller søde og varmende. Frugt er generelt søde og varmende.

Qi Xu;

Det vigtigste organ at styrke gennem kosten er milten. Lungerne styrkes gennem at styrke milten eller ved brug af åndedrætsøvelser.

Hjertet styrkes gennem det følelsesmæssige, styrk det gennem harmoni og glæde. nyrene styrkes gennem at bevare Qi  og huske at "lade batterierne op"

Milt Qi xu:

Milten fungere bedst når den er varm og tør. Den bliver svækket af forkert kost, som regel af for meget kold mad som svækker milt yang og for megt sukker og mejeriprodukter, som giver fugt.

At spise uregelmæssigt, eller for store portioner ad gangen belaster milt Qi og skaber madstagnationer. Men også at spise for lidt svækker milten.

milten styrkes bedst gennem kosten, en let fordøjelig kost af varm, kogt mad med masser at kogte eller dampede grønsager, ris, nudler, suppe og gryderetter. En meget god start på dagen er at spise grød kogt på vand . det er også vigtig med kornsorter at de lægges i blød i ca. en halv time inden kogning, ellers lænser de kroppen for mineraler, kornet eller grynet kan feks. lægges i blød aftenen før.

Grød er varmenede og let fordøjelig og styrker milten, samtidig er den våd og klæbrig, hvilket også hjælper mave yin.

Madvarer der styrker milten:

de fleste kornsorter, såsom ris, havre, byg, majs osv. grønsager især, rodfrugter, squas, søde kartofler og alt som er Orange/gul, løg, porre, røde linser,tofu, kikærter, ginseng, kylling, oksekød, makrel og tun er især godt.

Brug aromatiske krydderier som sort peber, ingefær, kardemome, hvidløg, spidskommen, kommen, muskatnød og de fleste urter.

Milt yang xu:

Patienter med milt yang xu skal følge det råd som findes under nyre yang xu, samt råd omkring milt Qi xu. Det er af stor vigtighed at undgå madvarer eller drikke som er kolde både hvad angår temperatur og energi. de skal være varsomme for meget væske, især til måltiderne, fordi det vil "drukne" milt yang og væsken skal bagefter transporteres og tranformeres af milt og nyre yang.drik evt. en kop ingefær til maden.

Kost som er specielt godt ved milt yang xu;

Kastanje, cayenne, hvidløg, ansjos, kanel, stødt ingefær, jasmin, nellike, muskatnød, rosmarin, fennikel, lammekød.

Mave yin xu;

som regel er det uregelmæssige og stressende spisevaner som ligger tilgrund for mave yin xu, især at spise for sent eller at springe måltider over og at spise mens man arbejder. Meget varm og kryderede mad vil også svække mave yin.

Derfor er det vigtigt at lære at spise regelmæssigt og i ro. Personer med mave yin xu skal spise fugtig mad, for eksempel suppe, grøntsager som er meget vandigt eller slimende som spinat og asparges, tofu, byg og hirse er godt.

kost;

Byg, kartofler, mango, krappe, mælk, advokado, hirse, tomat, pære, oksekød, banan, sojamælk, tofu, vandkastanje, vandmelon, grisekød, spinat, tang, æble, mung bønner, æg, asparges.

 

 

Salt: Nyrene

saltsmagen påvirker nyren, blødgør hårde akkumulationer og har en sænkende, yin og fugtende energi. For megen salt kan forværre en fugttilstand, skade knoglerne og xue og forstyrre væskebalancen.

salt smag findes i salt, tang og mange fisk og skaldyr.

Nyre yin xu:

kan være en konsekvens af stress, arbejde for meget, stresser uden at slappe af i deres fritid, hvor de ofte også er meget aktive eller fester meget.

Men det kan også være følelesemæssige belastninger, sygdom, alderdom, medfødt svaghed, medicin, stoffer, eller for meget sex. Nyre yin xu omfatter kropsvæskerne og xue, hvis der er yin xu vil der være aftagende evne til at gennemføre et samleje.

En person med nyre yin xu skal sørge for ikke at belaste sin krop. Nyre yin er fundamenetet for al yin i kroppen, derfro vil længerevarende belastninger svække nyre yin. Personen skal undgå kaffe og vil have godt af meditation og dybe åndrætsøvelser.

kost;

Lucernespirer, grønne bønner, sorte bønner, valnødder, nyre, asparges, citron, kidney bønner, blæksprutter, grisekød, tang, brændenælder, kokosmælk, østers, æggeblommer, kartofler, aduki bønner, sesamfrø, and.

Nyre yang xu:

svækkes af sygdom og kold kost, medfødt svaghed, alderdom, og for meget sex. Dette vil betyde at der ikke er nok yang til at aktivere og løfte penis, samt medføre at der er manglende sex lyst.

kost;

kastanje, cayenne, hvidløg, ansjos, kanel, stødt ingefær (v), jasmin, nellike, muskatnød, rosmarin, fennikel, lammekød.

 

Sur: Leveren.

den sure smag påvirker leveren. den har sammentrækkende og som regl kølende energi og kan bruges til at holde sved og urin tilbag i kroppen. Fordi den trækker ting sammen og indad er det ikke godt, når der er fugt tilstede i samt patogener, som er på vej ind og ned i kroppen.

Mange frugter er sure, ligeledes eddike, vin, rugbrød og yogurt.

Lever yin xu:

patienten bør undgå ting der skaber varme i leveren. Kostmæssigt kan det være alkohol, stærkekryderier, lammekød, friturestegt mad. lever xue er en aspekt af lever yin, så ting der styrker xue vil indirekte styrke lever yin, samt nyre yin da de har fælles rod.

kost:

artiskokker, advokado, brændenælder, krappe, kanin, rødbede, dadler, olivenolie, østers, tang(kk), vindruer, limabønner, oksekød, tomat, citron, pinjekerner, lever.

Lever Qi stagnation;

for at opløse en stagnation, skal der skabes bevægelse. det skal ske fysisk, kostmæssigt og mentalt. Fysisk er det godt at dyrke motion, som er lidt dynamisk, men hvis personen har lever qi stagnation, skal han eller hun vare påpasselig med konkurrancesport, fordi konkurrenceaspektet muligvis vil forværre situationen.

Dans, aerobics, løb, svømning eller cykling fungere fint. Blidere former for bevægelse som Tai Ji, Qi Gong, yoga er gode, fordi de hjælper qi med at flyde frit, men kan også opfattes som kedelige og for langsomme og det vil skabe en stagnation. derfor er kung fu, aerobics, karate eller ofte dans en bedre ide.

At råbe eller synge kan også anbefales, det frigøre qi stagnation. vejrtrækningsøvelser, hvor man trækker luften langsomt ned gennem maven og bagefter puster hårdt ud og sætter lyd på.

Mentalt skal personen prøve at bryde de mønstre der skaber lever qi stagnation, dette er en vanskeligere opgave end at skulle lave om på kosten eller bevæge sig mere. Til gengæld er det tit her der er størst gevindst. Det kan nogle gange være de bliver bedre til at sige fra og til eller lave om på situationen, de er utilfredse med. det første skridt på vejen er at finde ud af hvad og erkende hvad der er problemet!

Kostmæssigt drejer det sig om at undgå at spise for meget af tung mad dvs. koncentrerede proteiner som kød, mælkeprodukter, nødder og mad som har et højt olieindhold, fordi de skaber stagnation.

Aromatiske krydderier, urter og madvarer vil bevæge qi, men nogle vil skabe varme og disse skal man være forsigtig med, når der samtidig er stagnations varme, lever ild, eller varme i kroppen.

I vestlig forstand er leveren, det organ der  renser kroppen for giftstoffer, alle de substanser som trækkes ud af mave tarm systemet ved fordøjelsen, passere gennem leveren. konserveringsmidler, farvestoffer, kemikalier i maden renses og bearbejdes af leveren.

Derfor, hvis der er en lever ubalance set med kinesiske øjne, kan det være en god ide at benytte sin vestlige medicinske forståelse og undgå kunstige stoffer i maden. en teske eddike eller citronsaft og en teske honning i et glas vand vil give en midlertidig lindring på lever stagnation. Dette skal ikke bruges som en permanent løsning, fordi det forholder sig kun til symptomerne.

Ved lever Qi stagnation spis eller indrage flere af følgende madvarer;

Løg (V), Porre (v), hvidløg (vv), Gulerod, Champignon (k), radiser (k), Squash (v), Brødkarse(v), Grapefrugt (K), Citron(k), fersken(v), Mandarin (k), Kamille te (k), Mynte (k), Havre (v), anis (V), Basilikum (v), Kommen(v), kardemomme (v), cayennepeber (vv), Purløg (V), Nellike (v), Bukkehorn (v), Peberrod (vv), sennep (vv), Enebær (v), Muskatnød (v), sortpeber (vv), kanel (vv), salvie (v), timian (v), gurkemeje (v), Mynte (k), Citrusfrugtskal (v).

Undgå for meget alkohol, kaffe, friturestegt mad, fed mad, nødder, og for meget rødt kød.Nogle af disse er fristende da alkohol og kaffe opløser stagnation midlertidigt. Men den bliver endnu mere udtalt bagefter. 

 

Bitter: Hjertet

den bitre smag påvirker hjertet, dræner varme og udtørrer fugt. Den bitre smag kan være god ved en fugt-varme tilstand, fordi den som regel er kølende og udtørrende på fugt, men den skal bruges ved forsigtighed, fordi dens kølende energi vil skade milten.

Bitter smag findes bla. kaffe, te, salat, rug og kålplanter.

Hjerte Qi xu:

Hjerte Qi styrkes kostmæssigt igennem at styrke milt Qi. små mængder af den bitre smag vil fokusere effekten på hjertet, dog ikke mindst kaffe, som lænser kroppen for Qi.

Madvarer der er røde, siges at have en affinitet til ildelementet og derved hjertet, men der findes dog meget få madvarer som styrker hjerte Qi.

i stedet for styrkes hjerte Qi meget mere ved at skabe harmoni i føleleseslivet og ved at dyrke ting som gør dig glad: personer med hjerte qi xu kunne for eksempel to gange om dagen sidde med lukket øjne og tænke på nogen eller noget de elsker, eller fokusere på noget der gør dem glade. Det vil nære deres shen og hjerte qi. 

 

Krydret: Lunge:

den kryderede smag påvirker lungerne. den har en meget yang spredende og udadgående energi. den driver patogenerne udad, fremmer sveden, opløser og bevæger stagnationer.

den skal bruges med varsomhed, fordi den spreder (og derved svækker) Qi og svækker kropsvæskerne. den krydret smag findes bla. i de fleste kryderier, løg, hvidløg, radiser og seleri.

Lunge Qi xu:

Lungen styrkes kostmæssigt ved at styrke milten. Man kan sætte kostmæssig fokus på lungerne ved at spise lidt mere krydret mad sammen med mad  som styrker milt Qi.

Dog skal der udvises forsigtighed med overdreven brug af den krydrede smag, fordi den spreder og derved også kan svække Qi

En tommelfinger regel, som holder i mange tilfælde er, at madvarer som er hvide, styrker lungerne pga. dens farve resonans med metalelementet, især hvis de er krydrede samtidigt. Ting som især styrker lungerne er; majroer, kinaradiser, radiser, pastinak, persillerod, løg, hvidløg, tofu, sild, valnødder, dadler, figner og gensing.

det der er lige så vigtigt for at styrke lungerne qi som kosten eråndedrætsøvelser, Qi gong og yoga. En anden vigtig ting patienten kan gøre er at rette sin kropsholdning, især når vedkommende sidder ned, som så mange mennesker gør flere timer om dagen. sørg for rank ryg og brystkassen åben så lungerne bedre kan sorede Qi. 

ved lunge yin xu:

Pære (k), figner, aspargs (kk), sojamælk, gås, valnødder (v), abrikos, blåbær (K), bambusskud (kk), mælk, lima bønder (k), Æble (k), dadler (v), vandkastanje (kk), æg, jordnødder, tofu (K), banan (kk), jordbær (k), Honning, and, Pinjekerner (v).

 

Xue xu

for at styrke xue skal personen styrke sin milt qi, fordi det er fundamentet for xue er Gu Qi (føde Qi). udover at milten skaber gu qi, er det vigtigt at milten er stærk nok til at trække næring ud af mad vi spiser. derfor skal rådgivningen omkring milt qi xu følges.

Personer med xue xu skal endvidere spise en kost som er rig mad, som styrker xue. Det som styrker xue bedst er animalske proteiner, især ting som er blodholdige. set med kinesiske øjne er det svært at styrke en kraftig xue xu gennem vegetarisk kost alene. det er fordi xue er andet og mere end blod. det er en form for energi og styrkes kraftigist og hurtigst af ting, som selv indeholder xue.

Mænd tåler en vegetarisk kost bedre en kvinder, fordi kvinder mister xue gennem menstraution og fødsler og derved har de en narturlig tedens til xue xu. derfor er det fra kinesisk side en dårlig ide at være vegetar.

kost xue xu.

Især bønner, kidney bønner, sorte bønner, Adzuki bønner, tang, mikroalger, ris, byg, hvede, havre, abrikoser, vindruer, dadler, figner, kirsebær, hindbær, brandnælde, mælkebøtte, kød især oksekød, indmad, knoglemarv, æg, blæksprutte, sardiner, østers, grønbladede grønsager, spinat, diverse kål, broccoli o. lign., rødbede, brødkarse, persille, bønnespirer, jordskokker, advokado, gule og orange grønsager.

 

Yin Xu:

I forhold til vores krop er yin vores rerserve, det er xue, kropsvæsker, nærringsstoffer og den fysiske struktur. yin køler kroppen ned både temperaturmæssigt men også mentalt.

hvi spersonen arbejder for hårdt og hviler for lidt, hvis han eller hun dyrker for meget sex, er for stresset, er udsat for kraftige følelsesmæssige oplevelser eller bruger for mange stimulanser, derfor skal der ved yin xu gøres en indsats for at undgå disse ting.

Det afgørende er at personen for rigelig søvn, hvile, ikke arbejder for hårdt, ikke bruger en masse tid bag fjernsynet eller computerskærmen, undgår stimulanser som kaffe, alkohol, sukker, stærke kryderier som chili osv.

 

Kontakt klinikken og hør nærmere omkring de mange behandlingsmuligheder, for lige netop dit problem...

 

 

Copyright ® 2003 www.JanNordal.dk

 

 Klinik Nordal

Din Lokale Massør

Kontakt: 25 37 65 05

E-mail: Jan_nordal@sport.dk